Medie: Brøndby-stopper tæt på skifte
Brøndby IF's Henrik Heggheim kan angiveligt snart se frem til et skifte, der sender ham en tur tilbage til norsk fodbold.
Det er ikke blevet til mange spilleminutter i denne sæson.
Brøndby IF’s norske midtstopper Henrik Heggheim har blot været på banen i 180 minutter i den indeværende Superliga-sæson. I alt er det blevet til otte kampe på tværs af alle turneringer.
Men nu ser det ud til, at den 21-årige nordmand snart kan se frem til spilletid andetsteds. Det erfarer TV2 Norge.
Ifølge mediets kilder står Henrik Heggheim nemlig foran et snarligt skifte til den bedste norske række.
Her står Vålerenga nemlig klar med en kontrakt, der sender Heggheim retur til hjemlandet på en lejeaftale, der skulle gælde frem til sommer.
Henrik Heggheim skiftede til Brøndby IF fra norske Viking FK tilbage i sommeren 2021. Her er det sidenhen blevet til 28 kampe for de blå-gule med et enkelt mål og en enkelt assist til følge.
Heggheim er fortsat på kontrakt i Brøndby frem til sommeren 2025.
Se campo.dks interview med Rasmus Lauritsen, hvor han fortæller om sit skifte til Brøndby IF og sætter perspektiver på det at skulle løfte arven efter Andreas Maxsø herunder.