Horsens-boss: Vi fortjener at spille med om de sjove placeringer
Horsens-cheftræner, Jens Berthel Askou, tror på, at hans hold kan nå de mål, de skal. Men om de når de mål, de godt kunne tænke sig, er dog en anden sag.
AC Horsens leverede nogle flotte resultater i efteråret.
Dog synes det at være lidt glemt, efter man har tabt de første tre kampe i foråret til henholdsvis Brøndby, Viborg og AGF.
Mesterskabsspillet synes at være langt væk for Horsens, der i skrivende stund har to kampe tilbage inden slutspillet og reelt set skal bruge et mirakel for at nå at kæmpe med i toppen.
Det synes cheftræner Jens Berthel Askou er ærgerligt, efter hans hold spillede en solid første halvdel af Superliga-sæsonen.
– Vi havde sat næsen op efter at få nogle flere point i de første tre kampe (i foråret, red.), end vi har fået og at få lov at spille med i den gruppe, der ligger og spiller om de sjove placeringer, for det havde vi egentlig gjort os fortjent til, fortæller Jens Berthel Askou til campo.dk.
Ifølge Askou, har holdet ikke fulgt op på præstationerne fra efteråret og spillet på samme niveau. Dog kan han se en forbedring henover de første tre kampe, og derfor er han optimistisk omkring Horsens’ chancer for point.
– Nu skal vi have det sidste med, så vi rager nogle point til os næste gang. Det er klart, at det har været nogle skuffende resultater for os i forhold til det, som vi ved, vi kan.
– Men det er også et hold, som har let ved at komme videre og ryste det af sig, og som prøver at få det maksimale ud af dagligdagen.
Se hele interviewet i videoen øverst i artiklen.
Horsens-træner: Jeg bekymrer mig om alt muligtHorsens skal prøve kræfter med et brandvarmt FCK-mandskab søndag den 12. mart på Nordstern Arena. Kampen sparkes i gang klokken 16:00 og vises 6’eren og Discovery+.