Medie afslører: Real Madrid-stjerne har tænkt sig at blive – lønnen er for god
Eden Hazard har tænkt sig at blive i Real Madrid hele kontrakten ud, skriver The Athletic.
Skal, skal ikke, skal, skal ikke. Skal.
En af de spillere, der allerede nu er begyndt at tiltrække sig en hel del opmærksomhed forud for sommerens transfervindue, er Real Madrids Eden Hazard.
Den 32-årige belgier har halvandet år tilbage af sin kontrakt med den spanske kongeklub, og så sent som tirsdag kunne transferjournalisten Fabrizio Romano berette, at han formentlig ville være fortid i klubben til sommer.
Nu skriver normalt troværdige The Athletic dog, at det ikke kommer til at ske.
Mediet mener nemlig sikre på at vide, at Eden Hazard har tænkt sig at blive i Real Madrid, indtil hans kontrakt løber ud i sommeren 2024.
Ifølge The Athletic, fandt et møde sted mellem den 32-årige belgier og hans bagland i Madrid tilbage i februar.
Her nåede Eden Hazard og de øvrige deltagere ved mødet altså frem til den konklusion, at han skulle blive i Real Madrid af flere forskellige ‘professionelle og personlige årsager’.
Journalist: Han kan forlade Real Madrid til sommerEden Hazard har selvsagt en ret til at blive i klubben, da han ved skiftet fra Chelsea i 2019 skrev under på en aftale af fem års varighed.
Her blev han samtidig Real Madrids dyreste spiller nogensinde, og ifølge The Athletic er han også den bedst betalte spiller i hele storklubbens trup – en løn, som han ikke har intentioner om at vinke farvel til.
Eden Hazard har ikke været i aktion i LaLiga siden den 11. september.
Han står siden sit skifte til Real Madrid noteret for 73 kampe med syv mål og 11 assists til følge.