Fan har fået dom i sag om overfald på målmand
De Telegraaf skriver, at den PSV-fan, der overfaldt Sevillas målmand under en Europa League-kamp, er blevet idømt to måneder fængsel.
Fodboldfans har de senere år fået mindre og mindre respekt for fodboldspillere.
Det har i denne sæson desværre udmundet i, at både spillere som Arsenal-keeper Aaron Ramsdale og senest Marko Dmitrovic, der er målmand i Sevilla, er blevet overfaldet.
Overfaldet på Sevilla-målmanden skete, da hans hold gæstede PSV, hvor en 20-årig fan slog målmanden i hovedet.
Det er han nu blevet dømt for – en dom der lyder på to måneders fængsel for den unge PSV-tilhænger.
Oveni dette, har han fået en betinget dom på yderligere en måned. Det skriver det hollandske medie, De Telegraaf.
Målmanden kom ikke til skade ved angrebet, men UEFA har alligevel valgt at åbne en disciplinærsag mod PSV. En sag, der ifølge avisen ventes at koste PSV en stor straf.
Arsenal, Manchester United og Juventus – Se hele Europa League-lodtrækningenDen 20-årige havde allerede inden hændelsen et stadionforbud. Et forbud, der på alle måder blev brudt. Derfor er han også oveni sin fængelsstraf blevet udelukket for PSV’s hjemmebane i de kommende to år.