
Bellingham efter CL-exit: Det er en joke
Dortmund kæmpede til det allersidste, men måtte ved slutfløjt se sig ekspederet ud af Champions League efter et 2-0-nederlag til Chelsea - særligt Chelseas straffespark er kommet i fokus efter kampen.

Der var tryk på.
Dortmund tabte tirsdag aften med 2-0 til Chelsea på Stamford Bridge, og er dermed ude af Champions League.
Flere af Dortmund-spillerne var tydeligt frustrerede undervejs, herunder især også Jude Bellingham.
I kølvandet på kampen er særligt Chelseas straffespark kommet i fokus.
Først brændte Kai Havertz sit forsøg fra 11-meterpletten, men dommeren dømte omspark, da flere af Dortmunds spillere befandt sig i feltet da sparket blev taget.
Jude Bellingham fortæller efter kampen, at han ikke forstår hverken det første straffespark eller omsparket.
– Det (det første straffesparket, red.) var i sig selv skuffende. Og at de så fik et omspark, er en joke, synes jeg.
– Ved alle straffespark vil der være folk, der løber ind i feltet, når tilløbet er så langsomt, siger midtbanespilleren til britiske BT Sport.

Med resultatet er Dortmund altså færdige i Champions League, mens Chelsea avancerer til kvartfinalerne.
I det andet opgør sejrede Benfica med hele 5-1 over Club Brugge, og den portugisiske storklub er dermed også videre.