Medie: Et skifte til rivalerne under opsejling? Tottenham interesseret i tidligere Arsenal-keeper
Den tidligere Arsenal-keeper Wojciech Szczesny er eftersigende på blokken hos rivalerne fra Nordlondon, Tottenham.
Hugo Lloris’ dage i Tottenham kan meget vel være talte efter denne sæson.
Den franske keeper er blevet 36 år gammel og har flere gange gjort sig uheldigt bemærket i denne sæson både på det franske landshold og i Premier League.
Derfor er det heller ikke overraskende, hvis Tottenham er gået på jagt efter en erstatning til franskmanden. Mere overraskende er det dog, at man angiveligt har udset sig en keeper, der i Tottenham-kredse har en kontroversiel fortid.
Det italienske medie Gazetta dello Sport sætter dem nemlig mandag i forbindelse med den tidligere Arsenal-keeper Wojciech Szczesny.
Keeperen, der i dag vogter målet i Juventus, skulle angiveligt være Tottenhams sportsdirektør, Fabio Paratici, der også har fortid i Juventus, foretrukne erstatning til den aldrende Hugo Lloris.
Ideelt set, vil Paratici angiveligt helst have den polske Juve-keeper til klubben allerede til sommer, men ønsket er eftersigende ikke gengældt af den 32-årige polak.
Highlights: Wolves sætter en kæp i hjulet for Tottenhams CL-drømmeHan har nemlig kontrakt med ‘Den Gamle Dame’ indtil sommeren 2024 med mulighed for forlængelse med et enkelt år og har ifølge mediet ikke i sinde at tage derfra foreløbigt.
De skriver desuden, at polakken ved kontraktudløb kunne være fristet af et skifte til MLS.