
Roma holder liv i Champions League-drømmen med sejr mod Juventus
Jose Mourinhos Roma holdt liv i drømmen om Champions League-delatgelse, da de fik tre vigtige point mod Juventus.

Filippo Monteforte/AFP/Ritzau Scanpix
Roma slog Juventus 1-0 på Stadio Olimpico i Serie A.
Jose Mourinhos mandskab sikrede de tre vitale point i kampen om top fire, da forsvarsspilleren Gianluca Mancini fra kanten af feltet blev matchvinder i det 53. minut.
Mod kampens slutning måtte VM-vinderen Angel Di Maria se sit udligningsforsøg reddet af Rui Patricio i målet, inden sejren for alvor så sikker ud, da Juventus Moise Kean fik et direkte rødt kort i tillægstiden.
Med de tre point rykker Roma lige akkurat forbi AC Milan på den Champions League-givende fjerdepladsen grundet en bedre målscore.