Firmino-agent: Han ville ikke snakke med nogen andre klubber
Roberto Firminos agent fortæller nu, at Roberto Firmino fortalte ham, at han ikke ønskede at forhandle med andre klubber, mens de forhandlede om en ny kontrakt med Liverpool.
Roberto Firmino er fortid i Liverpool til sommer.
Det står klart, efter hans agent i går kunne afsløre, at han ikke kommer til at skrive under på en ny kontrakt med The Reds.
Eftersom brasilianerens kontrakt udløber til sommer, står det ham frit for, hvorvidt han vil forhandle med andre klubber allerede nu. Men den proces har han angiveligt bedt sin agent om at udskyde.
Hans agent Roger Wittmann fortæller lørdag ifølge Footballinsider, at hans klient af loyalitet overfor klubben ikke ønskede at forhandle med andre klubber, mens forhandlingerne om en ny kontrakt med Liverpool stod på.
– Han (Firmino red.) sagde til os, at han ikke ville snakke med andre klubber, han vil yde sit bedste for Liverpool indtil det sidste, fortæller Wittmann og tilføjer:
– Det er første gang i mit liv, at han er uden klub, og han sagde, at der ikke var nogen grund til at snakke med andre.
Journalist: Beslutningen er taget – Liverpool-brasser smutter til sommerFirmino har været i Liverpool, siden han kom til klubben i 2015 fra Hoffenheim.