Premier League

Fodens fod har det meget bedre: En af de værste perioder i min karriere

Phil Foden har været ude i kulden i Manchester City, efter han døjede med en ankelskade i kølvandet på VM-slutrunden - men nu er han ved at være tilbage.

Phil Foden er ved at være tilbage for Manchester City.

Phil Foden har kæmpet med en ankelskade siden VM-slutrunden.

Derfor var han selvsagt henvist til sidelinjen da VM-pausen var overstået, og sidenhen tog Jack Grealish og Riyad Mahrez over på banen – hvilket kun forlængede Phil Fodens ophold udenfor startelleveren.

Den 22-årige englænder er dog i færd med sit comeback, og senest blev det til to scoringer i tirsdagens 3-0-sejr over Bristol City i FA Cup.

I alt er det blevet til tre mål i hans seneste to kampe, og selv melder han da også, at han føler sig klar igen – men det har ikke været let.

– Min fod har det meget bedre. Jeg føler mig 100 procent fit og komfortabel, fortæller Phil Foden til ITV ifølge Sky Sports og fortsætter:

– Det har været en af de værste perioder i min karriere, men alle oplever den slags, og det handler om, hvordan man reagerer.

– Jeg havde problemer med min fod, og jeg spillede ikke så meget. Jeg elsker at spille fodbold, og når jeg ikke kan det, bliver jeg en smule frustreret.

Highlights: Manchester City sejrede sikkert mod Bristol City i FA Cuppen

Phil Foden må nu være i spil til endnu en plads i startelleveren for Manchester City, når de søndag tager imod Newcastle hjemme på Etihad Stadium.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P