International Fodbold

Overblik: Argentina gør rent bord ved The Best-kåring

Lionel Messi vandt prisen som den bedste mandlige fodboldspiller i kalenderåret 2022. Men hvad med de andre priser? Her får du overblikket.

Argentina and Aston Villa goalkeeper Emiliano Martinez delivers a speech reacts after receiving the Best FIFA Men's Goalkeeper award during the Best FIFA Football Awards 2022 ceremony in Paris on February 27, 2023. (Photo by FRANCK FIFE / AFP)

Det kan ikke overraske mange, at den lille argentinske troldmand endnu engang løb med sejren, når det kom til at kåre planetens bedste spiller.

Der var dog også en række andre kåringer, der fandt sted mandag aften.

Heriblandt årets kvindelige fodboldspiller, årets træner og årets målmand på både herre- og kvindesiden.

Ikke overraksende var det en argentiner, der løb med sejren i størstedelen af de mandlige kåringer.

Årets bedste mandlige fodboldspiller:

Lionel Messi vandt prisen foran den franske duo Kylian Mbappé og Karim Benzema.

Årets bedste kvindelige fodboldspiller:

Her vandt den spanske FC Barcelona-spilleren Alexia Putellas for andet år i træk. Hun vandt foran englænderen Beth Mead og amerikanske Alex Morgan.

Puskás-prisen:

Polakken Marcin Oleksy scorede det bedste mål i 2022. Det gjorde han foran Richarlison og Dmitry Payet.

Se målet: Puskas-prisen går til saksesparksmål – af handicappet

Årets mandlige træner:

Lionel Scaloni, der førte Argentina til VM-triumfen, vandt endnu en titel, da han blev kåret til den bedste mandlige træner foran Premier League-vinderen Pep Guardiola og Carlo Ancelotti, der hev Champions League-pokalen hjem med Real Madrid.

Årets kvindelige træner:

Landstræneren for det engelske landshold, Sarina Wiegman, vandt prisen som årets kvindelige træner på baggrund af, at hun førte England hele vejen til EM-triumfen i sommer. Hun vandt prisen foran Sonia Bompastor og Pia Sundhauge.

Årets hold kåret: Se de 11 spillere her

Årets mandlige keeper:

Endnu engang var det en argentinsk VM-vinder, der løb med hæderen, da Emiliano Martínez blev kåret til den bedste målmand for 2022. Han nappede prisen foran belgiske Thibaut Courtois og marokkanske Yassine Bounou.

Årets kvindelige keeper:

Den engelske landsholdkeeper Mary Earps vandt sammen med resten af det engelske landshold EM i sommer på hjemmebane. Den bedrift var stærkt medvirkende til, at hun også løb med sejren som årets kvindelige keeper. En hæder hun modtog foran Ann-Katrin Berger og Christiane Endler.

Derudover vandt de argentinske supporters prisen som årets fans, mens Fairplay-prisen gik til Luka Lochosvili.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P