Premier League

Medie: Toney indrømmer brud på bettingregler – lang karantæne kan vente

Brentford-angriberen Ivan Toney har efter sigende indrømmet en række brud på bettingreglerne, og dermed kan en lang karantæne vente.

Ivan Toney erklærer sig skyldig i brud på bettingregler.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Ivan Toney og Brentford er rigtig godt kørende for tiden.

35 point i 23 Premier League-kampe og en placering som nummer ni i ligaen rækker det til indtil videre. Og det blandt andet takket være klubbens topscorer Ivan Toney, som har nettet 14 gange i Premier League-sæsonen.

Men netop Ivan Toney har haft en uheldig sag kørende på sidelinjen siden november 2022. Her sigtede det engelske fodboldforbund den 26-årige angriber for brud på bettingreglerne i hele 232 tilfælde. Siden da har der været forholdsvist stille i forhold til sagen, men nu ser det ud til, at der er kommet nyt.

Således skriver flere engelske medier – blandt andre Sportsmail – at Brentford-spidsen nu har erkendt sig skyldig i flere af anklagerne.

Derfor forventes det nu også, at Toney, i forbindelse med den nærtforestående disciplinærhøring, vil blive idømt en længere karantæne.

Der meldes dog intet om, hvor lang karantænen forventes at være. Tidligere har Sky Sports dog kunne fortælle, at der kunne være tale om en karantæne på seks måneder, hvis Toney findes skyldig i at have bettet på sit eget hold.

FA sigter Ivan Toney for yderligere overtrædelser af bettingregler

De 232 brud på bettingreglerne, som Ivan Toney er sigtet for, skulle have fundet sted fra 2017-2021.

Toney står i alt noteret har spillet 23 kampe for Brentford i indeværende sæson med 15 mål og fire assists til følge. Han er fortsat på kontrakt hos Brentford frem til sommeren 2025.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P