Premier League

Ten Hag sender åbent brev til Uniteds fans: Vi stopper ikke her

Forholdet mellem Manchester United og klubbens fans har kun udviklet sig til det bedre, siden Erik ten Hag tog over som manager - nu takker han fansene og jagter det næste trofæ.

Erik ten Hag har udsendt et åbent brev til Manchester Uniteds fans.

En stor kærlighedserklæring.

Med finalesejren over Newcastle søndag aften, fik Manchester United brudt en trofætørke på næsten seks år – den hidtige kulmination på Erik ten Hags indtog i klubben.

Dagen derpå har Manchester United udsendt et åbent brev til klubbens fans, hvori den hollandske manager takker for støtten og understreger, at man langt fra er tilfredse endnu.

– Vi stiller høje krav til os selv hver eneste dag. På Wembley levede vi op til de standarder, og som belønning fik vi vores første trofæ sammen.

– Vi er klar over vigtigheden af trofæer gennem denne store klubs historie. Vi er så glade for, at vi har bragt et trofæ tilbage til Old Trafford, men vi er på ingen måde tilfredse eller har tænkt os at stoppe her.

– Sammen har vi oplevet følelsen af, hvad det betyder at vinde sammen for Manchester United. Det er i sandhed utroligt, og kommer kun til at gøre os endnu mere sultne efter succes.

– Denne gruppe har taget store skridt i de seneste få måneder, men der er meget mere i vente. Jeg kan forsikre jer om, at alle på Carrington (Manchester Uniteds træningsanlæg, red.) kommer til at arbejde konstant, for vi ved, at denne klub og Jer, vores fans, fortjener flere store dage.

– Vi tager tilbage på arbejde i dag (mandag, red.), med fuldt fokus på at forberede os til kampen mod West Ham i FA Cup onsdag aften.

– Der vil ikke være nogen selvtilfredshed i vores ønske om at få denne klub tilbage til hvor den ønsker at være.

– Jeg håber, I ved, at I er vitale i forhold til hvad vi kan opnå, og at I tager i går some et bevis på, hvad vi kan udrette, når vi alle står sammen.

– Tak for jeres støtte og dedikation, står der blandt andet i det åbne brev fra Erik ten Hag til klubbens fans.

Lykkelig United-kaptajn efter Carabao Cup-triumf: Vi vil have mere

Manchester United endte med at vinde Carabao Cup-finalen med 2-0 over Newcastle.

Du kan læse hele det åbne brev HER.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P