Premier League

Nyt fra Eriksen: Kedeligt at have benet i en støvle

Christian Eriksen er midt i sit skadesforløb, og den danske United-stjerne giver nu en opdatering på situationen.

Christian Eriksen giver en opdatering på sin skadessituation.

Den 31. januar kom der en ubehagelig melding fra Manchester United.

Den engelske storklub kunne oplyse, at Andy Carrolls tackling på danskeren havde resulteret i en skade, der formentlig var værre end først antaget for de fleste.

Dommen lød på en skadespause frem til slutningen af april eller begyndelsen af maj.

Nu har Christian Eriksen selv udtalt sig om, hvor han står henne i forløbet.

– Jeg har det virkelig godt. Det er altid kedeligt at have benet i en støvle og være på krykker, men nu har jeg smidt krykkerne. I næste uge skulle jeg gerne begynde at gå igen. Men alt føles godt, siger Christian Eriksen til klubbens egen TV-kanal, MUTV.

Senest haltede Christian Eriksen rundt på Wembley med sit ben i en beskyttelsesstøvle, da Manchester United søndag sluttede en trofæløs periode ved at vinde Carabao Cup-finalen over Newcsatle.

– Man vil selvfølgelig altid spille. At se kampen fra tribunen er mere nervepirrende end at spille, men jeg forblev rolig, og det er fedt at se, hvor glade de (holdkammeraterne, red.) er. Jeg er bare glad for at vi vandt.

Highlights: Manchester United triumferede på Wembley og sikrede sig første trofæ i næsten seks år

Manchester Uniteds næste opgør byder på en udekamp mod West Ham i FA Cup onsdag den 1. marts, inden Liverpool venter på Anfield i Premier League søndag den 5. marts.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P