Victor Osimhen og Napoli ustoppelige i endnu en sejr
Napoli spadserede let og elegant forbi Empoli, da de hev en sikker 2-0 sejr i land. Dermed har de nu vundet 21 af 24 kampe i Serie A.
Napoli cruiser mod mesterskabet og Osimhen mod topscorer-titlen.
Det så allerede sådan ud, inden lørdagens kamp mod Empoli, og efter kampen, taler endnu mere for de udsagn.
Napoli vandt nemlig kampen ganske ubesværet med 2-0 og den nigerianske angriber var blandt målscorerne endnu engang.
Napoli kom planmæssigt foran efter små 20 minutter på et selvmål, og blot få minutter senere, var det så Osimhens tur.
Et hurtigt taget hjørnespark endte med et spark på mål udefra. Et forsøg målmanden kun parerede ud i feltet. Her reagerede Osimhen hurtigst og bragte dermed Napoli på 2-0, hvilket også blev kampens resultat.
Victor Osimhen er dermed på 19 mål i Serie A i blot 21 kampe. Derudover har han også bidraget tre assists, hvilket sammenlagt svarer til, at han har været indblandet i 39 procent af Napolis mål i den hjemlige række. Det var ottende kamp i træk, at angriberen kom på tavlen i Serie A.
Medie: Beckhams klub vil have Juventus-stjerneEneste malurt i bægeret for napolitanerne var, at Mario Rui måtte indkassere et rødt kort halvvejs gennem anden halvleg.
Resultater betyder, at Napoli nu er på 65 point for 24 kampe. Det er helt 18 point foran Inter på andenpladsen.