Steinlein afslører: Så meget har FCM tjent
FC Midtjyllands europæiske eventyr sluttede med et brag torsdag aften, da FC Midtjylland tabte 4-0 hjemme mod Sporting - men når pengene er talt op, er der stadig nok at smile over i det midtjyske.
Ikke mere europæisk fodbold i denne omgang.
FC Midtjylland tabte torsdag aften med 4-0 hjemme mod Sporting, og blev dermed ekspederet godt og grundigt ud af Europa League.
Selvom nederlaget må svige hos midtjyderne, er der nok alligevel god grund til også at finde smilet frem.
Således kan Claus Steinlein, CEO i FC Midtjylland, berette om mere end bare håndører, når indtjeningen fra den europæiske kampagne er gjort op.
– Det giver cirka 60 millioner kroner netto, når vi regner det hele sammen efter bonusser til spillerne, siger Claus Steinlein ifølge B.T. og fortsætter:
– Samlet set er jeg pissestolt over drengene, når jeg ser på det europæiske eventyr, det er jo min opgave at se på som direktør. Vi går for andet år i træk videre i Europa, og det er tredje gang med gruppespil.
Sendte besked til hele holdet efter rødt kort: Det er en mand, der er nedeMed det europæiske exit og efterårets pokalexit, har FC Midtjylland nu kun Superligaen at rette sit fokus imod.
Med fire kampe tilbage af grundspillet er forrige sæsons sølv- og pokalvindere langt fra sikret en plads i top seks.
Næste opgave for FC Midtjylland er mandag klokken 19.00, hvor Brøndby IF gæster MCH Arena i Herning.