LaLiga

Real Madrid bekræfter: To spillere skadet

Både David Alaba og Rodrygo blev skadet i Real Madrids 5-2-sejr over Liverpool på Anfield - nu giver klubben en status.

David Alaba og Rodrygo er begge ude med skader.

To Real Madrid-stjerner er ude.

Real Madrid leverede et imponerende comeback, da de gik fra at være nede med 0-2 til at vinde 5-2 over Liverpool på Anfield i Champions League tirsdag.

Det er dog ikke kun lutter positivt i den spanske kongeklub, da både David Alaba og Rodrygo måtte forlade banen undervejs i opgøret.

Torsdag bekræfter Real Madrid nu, at de begge har pådraget sig skader.

I David Alabas tilfælde, var han også ude med en skade i januar og begyndelsen af februar. Han er nu atter ude med en muskelskade i baglåret.

Hvad angår Rodrygo, så er der også her tale om en muskelskade – i hans tilfælde er det en muskel, der sidder i bækkenet.

Fælles for begge Real Madrid-stjernerne er, at klubben ikke oplyser, hvornår de forventes at være klar igen. Det oplyses blot, at man følger skadesforløbet.

Medie: Real Madrid vil have Tottenham-profil

Returopgøret mellem Real Madrid og Liverpool bliver spillet på Madrid den 15. marts.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P