
Leverkusen videre i Europa League efter straffessparksdrama mod Monaco
Efter endnu et femmålsdrama skulle der straffesparkskonkurrence til for at separere Monaco og Bayer Leverkusen i Europa League.

Foto: Valery Hache/AFP/Ritzau Scanpix
Monaco og Bayer Leverkusen leverede endnu et målrigt drama, da tyskerne trak sig sejrrigt ud af straffesparkskonkurrencen i Europa Leagues sekstendedelsfinaler.
Efter det første opgør endte 3-2 i Leverkusens favør, var det altså Monacos opgave at jagte det videre avancement. Og det formåede franskmændene altså i de første 90 minutter, som de vandt med præcis samme cifre, som Leverkusen gjorde det i torsdags.
Den forlængede spilletid kunne heller ikke skille holdene ad og i straffesparkskonkurrencen var Leverkusen køligst fra 11-meter-pletten.