Premier League

Journalist trods rygter om Aston Villa, Tottenham og Chelsea: Han forlænger

Nedrykningsfare, managerskifte og tilbud fra en højere hylde ser ikke ud til at friste Jordan Pickford til en anden tilværelse.

Jordan Pickford forlænger med Everton.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Ét point ned til nedrykningsstregen, utilfredshed med ejeren blandt klubbens fans og en managerfyring.

De ovenstående faktorer kombineret med vedvarende rygter om interesse fra større klubber, og så skulle man ellers tro, at Jordan Pickford var klar til at forlade Everton.

Det ser dog imidlertid ikke ud til at være tilfældet for den engelske landsholdskeeper.

Således skriver den normalt velinformerede transferjournalist, Fabrizio Romano, at Jordan Pickford nærmer sig en ny aftale med Everton med hastige skridt.

Hans nuværende aftale står til at løbe ud i sommeren 2024, og blandt andet det snarlige kontraktudløb skulle have været en af årsagerne til, at Chelsea, Tottenham og Aston Villa alle er blevet sat i forbindelse med den 28-årige keeper – men han bliver altså nok i Everton.

– Everton nærmer sig en forlængelse med Jordan Pickford, og forhandlingerne er nu nået til det sidste stadie med den engelske målmand.

– Pickford selv er opsat på at skrive under på en ny og langsigtet kontrakt med klausuler – der bliver givet grønt lys i de kommende dage, skriver Fabrizio Romano på Twitter.

Medie: Tottenham vil erstatte Lloris med engelsk landsholdskeeper

Jordan Pickford kom til Everton fra Sunderland tilbage i sommeren 2017.

Ved VM-slutrunden i Qatar var han førstevalg i målet for det engelske landshold.

Han står i alt noteret for 222 kampe mellem stængerne i Everton.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P