3F Superligaen

Sportschef jubler efter forlængelse: Vi er enormt glade

FCM-sportschef Svend Graversen er mere end almindeligt glad for forlængelsen med Jonas Lössl.

FCM-sportschef Svend Graversen er mere end almindelig glad for forlængelsen med Jonas Lössl.

FC Midtjylland meddelte tidligere onsdag, at man har forlænget aftalen med Jonas Lössl.

Den 34-årige keeper har trods en masse virvar om fremtiden for et år siden – og en prøvetræning i Frankrig i sommer – fundet vej tilbage til startelleveren, hvor særligt tilgangen af cheftræner Albert Capellas virker til at have gjort FCM-keeperen godt.

At man er lykkedes med at forlænge aftalen med den garvede keeper, der også står noteret for en enkelt kamp for A-landsholdet, glæder FCM-sportschef Svend Graversen, der har kendt Jonas Lössl gennem mange år.

– Vi er enormt glade for at lave en forlængelse med Jonas. Han har taget hele vejen op gennem akademiet, og han har stor indflydelse på der, hvor vi i dag står som klub. Aftalen sikrer, at vi nu har papir på en erfaren og dygtig målmand de næste tre år, siger Svend Graversen til FCM’s egen hjemmeside og fortsætter:

– Han har en central rolle i den nuværende trup, hvor han med sit vindende væsen og lederegenskaber er et vigtigt bindeled mellem både vores unge spillere, udlændinge og ældre profiler. Han ved, hvad det vil sige at være Midtjylland-spiller, og han er med til at fremme vores kultur.

For et år siden var han færdig med FCM: Nu har de forlænget aftalen

Den nye aftale mellem parterne strækker sig frem til sommeren 2026.

FC Midtjylland spiller næste gang torsdag, hvor der venter et særdeles spændende opgør mod Sporting om videre avancement i Europa League.

Det første opgør i Lissabon endte 1-1.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P