Sensationel manager-rokade kan være på vej i PSG
Paris Saint-Germain har i de seneste uger ikke fået de resultater, som holdet ønsker. Derfor kan en ny overraskende manager være på vej ind.
Han er nok mest kendt som Liverpools største legende, men snart kan han måske også være kendt som Paris Saint-Germains cheftræner.
Navnet er selvfølgelig Steven Gerrard.
Gerrard blev ellers fyret i Aston Villa tilbage i oktober måned grundet for mange dårlige resultater, men nu kan han altså være på vej til at skulle være boss for Neymar, Lionel Messi, Kylian Mbappé og co.
Ifølge det skotske medie Scottish Daily Express har PSG diskuteret fremtiden for den nuværende cheftræner, Christophe Galtier, og hvem hans afløser kunne være – og her er snakken angiveligt faldet på Gerrard.
PSG har på trods af en førsteplads i den franske liga oplevet flere skuffende resultater på det seneste. Både flere nederlag i Ligue 1, pokalexit mod Marseille og et nederlag til Bayern München i Champions League, hvorfor videre avancement nu ser svært ud.
Som Aston Villa-manager nåede Gerrard 38 kampe i spidsen for holdet, hvori det blev til 12 sejre, otte uafgjorte og 18 nederlag. Det betyder et pointsnit på 1,18 point per kamp, hvilket formodentlig ikke just taler for ham som ny PSG-cheftræner.
Neymar blev båret fra banen i tårer: Nu opdaterer PSGOm der er taget kontakt til Steven Gerrard endnu, melder historien intet om.