3F Superligaen

Scorede Vallys hattrick eller ej? – nu er det afgjort

Der var usikkerhed omkring målscoreren ved et af Brøndbys mål i 5-2 sejren over Horsens, hvor Nicolai Vallys mente, han havde scoret hattrick. Nu er den officielle målscorer udpeget.

Nicolai Vallys bliver noteret for tre mål mod AC Horsens.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix.

Når man scorer hattrick får man lov til at tage kampbolden med sig hjem.

Det bestemte Brøndby IF’s Nicolai Vallys sig for at gøre søndag, da han mente, han havde scoret tre mål i 5-2 sejren over AC Horsens.

På TV-billederne var det svært at afgøre helt, om Vallys havde sidste fod på bolden, inden den røg over stregen til 4-2. Men nu har kampens dommer meldt ud.

Og Nicolai Vallys kan ånde lettet op over at have nuppet kampbolden med sig hjem. Den 26-årige offensivspiller er nemlig blevet noteret som målscorer af dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt. Han forklarer baggrunden overfor Tipsbladet.

– Min linjedommer kalder under kampen, at bolden er inde i første omgang, og når jeg ser TV-billederne efterfølgende, kan jeg ikke afkræfte dette. Derfor tildeles målet Nicolai Vallys, siger Burchardt.

Highlights: Vild underholdning og måske et Vallys-hattrick i målrig Brøndby-sejr

Med de tre mål mod AC Horsens er Nicolai Vallys nu oppe på at have scoret syv mål for Brøndby IF denne sæson. Dermed er han topscorer for klubben i Superligaen foran den norske angriber Ohi Omoijuanfo, der har scoret seks mål.

Næste opgave for Vallys og Brøndby IF er mandag den 27., hvor holdet skal spille ude på MCH Arena mod FC Midtjylland. Opgøret starter klokken 19.00 og kan ses på TV3 Sport og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P