Premier League

Van Dijk efter Newcastle-sejr: Der er en grund til, vi er de eneste, der har slået dem

Liverpool har nu slået Newcastle både på ude- og hjemmebane i denne sæson. Og det er der ikke noget tilfældigt i ifølge Virgil van Dijk.

Virgil van Dijk mener ikke, det er tilfældigt, at Liverpool er de eneste, der har slået Newcastle denne sæson.
Foto: Scott Heppell/Reuters/Ritzau Scanpix

Newcastle har været nærmest umulige at slå i indeværende sæson.

Eddie Howes tropper har efter i aften kun tabt to kampe i Premier League – og begge nederlag er kommet mod Liverpool.

Og ifølge Virgil van Dijk er det ikke tilfældigt, at Liverpool har et bedre greb om Newcastle, end de øvrige 18 Premier League-hold.

– Det var vigtigt for os at bygge videre på sejren over Everton, finde en måde at vinde på og vise vores intensitet, og især i kampens begyndelse var vi fremragende, indleder van Dijk og fortsætter:

– Det røde kort ændrer selvfølgelig kampen lidt for dem, men også for os. Vi kunne have gjort det bedre, men at vinde her… Der er en årsag til, at vi er de eneste, der har slået dem indtil videre denne sæson.

Med sejren rykkede Liverpool tre point tættere på målet om Champions League-pladserne i top-4 og har nu kun seks point op til netop Newcastle på fjerdepladsen.

Highlights: Newcastle-keeper så rødt i vigtig Liverpool-sejr

Næste opgave for Liverpool er i Champions League, hvor de skal på en svær opgave, når Real Madrid kommer på besøg på Anfield på tirsdag.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P