Matchvinder-Anderson om scoring på hjørnespark: Jeg gik efter kassen
Mikael Anderson fik med hjælp fra 'Otto' dirigeret bolden i nettet direkte på hjørnespark, og ifølge ham selv var det mere bevidst end som så.
‘Otto’ satte sit tydelige præg på fredagens forårsåbner i Superligaen.
Den hårde vind gjorde det til en mildt sagt ikke så velspillet, hvor målspark flere gange endte i ansigtet på egne forsvarsspillere, og dødboldene blev holdenes farligste våben.
Og netop det udnyttede Mikael Anderson, da han på direkte hjørnespark med en del hjælp fra de hårde vindstød sendte bolden i kassen.
Ifølge hovedpersonen selv var det havde han luret vindforholdene og gik også efter at få bolden indenfor rammen.
– Jeg fornemmer, at der er godt med vind, så der er mulighed for at score, så jeg går bare efter at ramme kassen, og så håber jeg på, den går ind, fortæller han til Viaplay efter kampen.
Målet var Andersons andet i Superligaen i denne sæson og sikrede en AGF en placering som nummer fire i Superligaen, inden rundens øvrige kampe løber af stablen de kommende dage.