Medie: Arsenal melder sig ind i kampen om brandvarm United-stjerne
Arsenal følger efter sigende situationen med Marcus Rashford i Manchester United tæt.
Manchester United har endnu ikke landet en lang kontraktforlængelse med Marcus Rashford.
Derfor holder flere af de største klubber i Europa angiveligt øje med situationen i Manchester.
Nu skriver Football Insider, at Arsenal også er blandt de klubber, der følger situationen i Manchester United tæt.
Arsenal skulle også have haft Marcus Rashford på radaren sidste år, hvor Arsenal-manager Mikel Arteta skulle have givet udtryk for sin interesse til Marcus Rashfords bagland.
Den spanske manager er efter sigende stor tilhænger af den brandvarme United-stjerne.
Highlights: Rashford gør det igen – United på andenpladsen efter sejr over LeedsManchester United benyttede sig juleaften af en option i aftalerne med fire spillere, hvor man forlængede deres kontrakter med et år.
Blandt de fire spillere var Marcus Rashford, der altså nu er på kontrakt i Manchester United frem til sommeren 2024.
United-manager Erik ten Hag har sidenhen udtalt, at man arbejder på at indgå en længere aftale med Marcus Rashford, men det er ikke lykkedes endnu.
Foruden Arsenal skulle også klubber som PSG og Bayern München lure på den 25-årige målmager.
Marcus Rashford har i denne sæson genfundet sig selv, og han står indtil videre noteret for 12 mål i 23 Premier League-kampe.
Efter nytår hedder statistikken seks mål i syv kampe i den bedste engelske række.