Serie A

Zlatan spillede onsdag på hold med sin egen søn

Onsdag var der testkamp på tapetet hos AC Milan, og i den anledning fik Zlatan Ibrahimovic lov til at spille på hold med sin egen søn.

25 år er der i mellem dem – onsdag var de holdkammerater.

Far og søn, 41-årige Zlatan Ibrahimović og 16-årige Maximilian Ibrahimović, spillede onsdag side om side i en intern testkamp hos AC Milan.

Zlatan er så småt ved at vende tilbage efter en længerevarende skadesperiode, og derfor var en træningskamp med klubbens U18-hold et fint skridt på vejen tilbage mod førsteholdsfodbold.

Holdene bestod primært af U18-spillere, men også spillere, som ikke fik spilletid under gårsdagens Champions League-opgør imod Tottenham, fik tilbudet om at spille – et tilbud, Zlatan altså tog imod.

Det forklarer den italienske sportsavis Gazetta Dello Sport, der samtidig beretter, at farmand og søn altså sammen udgjorde en angrebsduo.

Det er nok ikke en konstellation, angrebsparret skal vende sig til, eftersom et førsteholds-comeback for Zlatan ligger og ulmer i horisonten.

Highlights: Milan tog første stik mod Tottenham med smal sejr

Zlatan har endnu sin sæsondebut til gode grundet en knæskade fra foråret 2022.

Han var dog at finde på bænken under seneste kamp mod Torino.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P