
Avis: Messi overvejer sine fremtidige klub-muligheder
Onsdag blev der afholdt et møde mellem Lionel Messis far og ledelsen i PSG - Parterne er langt fra enige.

Lionel Messi overvejer sine muligheder.
Sådan lyder dommen fra den anerkendte franske avis L’Equipe, der mener at vide, at der onsdag blev afholdt et møde mellem Messis far og ledelsen i PSG.
Her blev Messis fremtid i pariser-klubben diskuteret.
Messis fremtid i PSG hænger angiveligt i en tynd tråd, og nu skulle den argentinske troldmand overveje at se andre veje.
Rygtet lyder blandt andet på, at verdensmesteren skulle være utilfreds med stemningen og attituden i omklædningsrummet hos PSG.
Det er altså noget, der efter sigende har været med til at skubbe parterne længere og længere fra hinanden i forhandlingerne.

Og midt i bekymringerne om fremtiden i Paris, meddeler L’Equipe yderligere, at Messi skulle have et godt øje til amerikanerklubben Inter Miami.
Messi har kontraktudløb i PSG til sommer.