Europæisk Fodbold

Sendt tidligt i Ba(h)d: Alexander Bah så rødt i straffesparksdrama

Danske Alexander Bah blev torsdag aften udvist tidligt, da Benfica snublede mod Braga i den portugisiske pokalturnering.

Alexander Bah rødt kort Benfica mod Braga
Foto: Pedro Nunes/Reuters/Ritzau Scanpix

Højt at flyve… Dybt at falde.

Danske Alexander Bah har gjort et rigtig flot indtog i den portugisiske storklub Benfica.

Her blev det senest til en flot soloscoring, da klubben besejrede Casa Pia i den hjemlige portugisiske liga. Men sent torsdag aften var det ikke ligefrem for det positive, at Bah kom i fokus.

Her stod Benfica over for Braga i kvartfinalen i den portugisiske pokalturnering Taca de Portugal. En kamp der måtte hele vejen til straffesparkskonkurrence for at finde en vinder.

Men det kom ikke let for Benfica. Klubben var nemlig i undertal i hele 60 minutters ordinær spilletid og 30 minutters forlænget spilletid. Og det takket være Alexander Bah, der modtog et direkte rødt kort efter blot 30 minutters spil.

Benfica havde ellers tidligt bragt sig foran med 1-0. Men efter Bahs udvisning gik det altså ned ad bakke. Kort efter blev der udlignet til 1-1, som altså holdt hele vejen til de 90 minutter og efterfølgende til 120 minutters spil.

Det hele blev afgjort i en straffesparkskonkurrence, hvor Braga altså endte med at trække sig sejrrigt ud med en 5-4-sejr på straffe. Således møder Braga klubben fra den andenbedste portugisiske række, Nacional, i semifinalen.

Fremragende Bah scoring i Benfica-sejr

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P