Bundesligaen

Medier: Neuer kan få kæmpebøde på tocifret millionbeløb for kritik af Bayern-toppen

Det kan koste mange millioner for Manuel Neuer, at han udtalte sig kritisk om Bayern-ledelsen efter fyring af klubbens målmandstræner.

Manuel Neuer kan få kæmpebøde efter kritiske udtalelser rettet mod Bayern-ledelsen.
Foto: Patricia De Melo Moreira/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

1,6 millioner euro.

Så meget kan det ende med at koste Manuel Neuer, at han åbent kritiserede FC Bayern München-manager Julian Nagelsmann og den resterende del af Bayern-toppen efter fyringen af klubbens nu tidligere målmandstræner, Toni Tapalovic.

Det skriver flere medier – heriblandt tyske Bild og spanske Sport.

For selvom det meldes, at Nagelsmann og Neuer efter sigende har fået snakket ud om hændelsen, så mangler han stadig at få renset luften endegyldigt med klubbens øvrige ledelse.

Og det er ledelsen, der i sidste ende skal vurdere, om Neuers udtalelser skal have konsekvenser.

Tilbage i 2010 var klubben i en lignende situation, da klubbens daværende anfører Philipp Lahm offentligt støttede op om klubbens manager, Louis van Gaal, som i den periode var i modvind i klubben.

Her blev Philipp Lahm tilkendt en bøde på 50.000 euro – svarende til omkring 375.000 kroner. Det skete som følge af en kontraktlig klausul, der gjorde, at klubben kunne pålægge en bøde på op til 25.000 euro i forbindelse med forsætlige og uagtsomme overtrædelser af kontraktlige forpligtelser. I Lahms tilfælde blev sanktionen pålagt to gange.

Bayern-præsident tilslutter sig de kritiske Neuer-røster: Uforståeligt og skuffende

Men den kontraktlige klausul, der giver mulighed for økonomisk straf, er sidenhen blevet reguleret. Og i dag skulle det derfor angiveligt være muligt for klubben at sanktionere spillerne med en bøde på op til en bruttomånedsløn.

I Bild anslåes det, at Manuel Neuer tjener en årlig hyre på over 20 millioner euro. Dermed vil det altså være muligt, at kræve en sum i omegnen af 1,6-1,7 millioner euro for Neuers kritiske udtalelser – svarende til omkring en 11-12 millioner kroner.

Og ifølge Sport skulle der være reelle overvejelser i Bayern-ledelsen i forhold til at pålægge Neuer en bøde i den størrelsesorden.

Manuel Neuer er i skrivende stund stadig på skadeslisten i Bayern München, efter han brækkede benet på en skiferie kort efter VM-slutrunden i Qatar.

Manuel Neuer er færdig for sæsonen: Har brækket benet på skiferie

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P