3F Superligaen

Lyngby klasker sydkoreanske mestre i længe ventet Bjelland-comeback

Andreas Bjelland gjorde comeback, da Lyngby Boldklub fik en fin skalp i fredagens testkamp mod Sydkoreas mestre Ulsan Hyundai.

Lyngby vinder over Ulsan Hyundai i træningskamp. Andreas Bjelland comeback.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Fredag eftermiddag skulle Superligaklubben Lyngby i aktion for sidste gang, inden Superligaen vender tilbage i den kommende uge.

Og her fik de kongeblå noget af et rygstød frem mod Superligaens forårspremiere. Således besejrede Lyngby de forsvarende sydkoreanske mestre Ulsan Hyundai med hele 3-0.

Ikke nok med det, så blev fredagens opgør også et forløsende et af slagsen. Det blev nemlig til et længe ventet comeback til Lyngby-stopperen Andreas Bjelland, som blev skiftet ind med omkring 30 minutter tilbage af opgøret.

Det var første gang, at den 34-årige forsvarsspiller kom i kamp, siden sin voldsomme ankelskade, der har holdt ham ude siden den 28. august.

Første halvleg endte ellers målløst, men da dommeren fløjtede anden halvleg op, tog danskerne i den grad arbejdshandskerne på.

Allerede fem minutter inde i anden halvleg fandt Lyngby for første gang målnettet, da Sævar Atli Magnússon fik sendt bolden i kassen. Godt tolv minutter senere var det så Mathias Kristensens tur til at få scoret.

Til sidst kunne Sebastian Koch også notere sig for et mål, der lukkede og slukkede kampen i 84. minut.

Således kan Lyngby rejse hjem mod Danmark med en sidste succesoplevelse i bagagen, inden det gælder den svære kamp for overlevelse i den bedste danske række.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P