Duelund scorede i AGF-nederlag til svenskere
Mikkel Duelund scorede for sin nye klub, da AGF tabte i fredagens test mod svenske BK Häcken.
AGF tabte fredag til svenske BK Häcken.
AGF’s enlige scoring stod klubbens nye spiller Mikkel Duelund for.
Målet blev kampens sidste, da AGF tabte 3-1 til den svenske klub i Spanien.
AGF kom tidligt bagud, da det lykkedes BK Häckens Blair Turgott at bringe sit hold på 1-0 efter blot otte minutter. Godt og vel 10 minutter før pausen fordoblede svenskerne føringen ved Ibrahim Sadiq, der er skiftet til Häcken fra FC Nordsjælland i vinterens transfervindue.
Fem minutter efter pausen var Blair Turgott på ny på pletten, da han udbyggede føringen til 3-0. Godt 10 minutter senere fik Mikkel Duelund som nævnt scoret kampens sidste mål, da han reducerede til 3-1 for AGF.
Ekspert om ny AGF-spiller: Kan bringe noget, de savner megetAGF møder senere fredag et andet svensk hold, da Malmø FF er klar til test klokken 16.30.