Premier League

Tottenham bekræfter: Højbjerg-konkurrent skal under kniven

Tottenham-midten Yves Bissouma skal en tur på operationsbordet, efter at han har pådraget sig en overbelastningsskade i sin ankel.

Yves Bissouma skal opereres for en ankelskade. Tottenham Premier League.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Det bliver nok ikke til meget fodbold i den kommende tid for Tottenhams midtbanespiller Yves Bissouma.

Således bekræfter Premier League-klubben torsdag aften, at Bissouma har pådraget sig en overbelastningsskade i form af et træthedsbrud i anklen.

En skade der er så slem, at Bissouma nu må en tur under kniven for at få rette op på situationen.

Tottenham skriver, at Bissouma er sat til at blive opereret for skaden fredag, men kan i skrivende stund ikke oplyse yderligere i forhold til, hvornår Bissouma igen vil være kampklar.

Yves Bissouma har i denne sæson spillet 25 kampe for Tottenham på tværs af alle turneringer, hvoraf han har fået fuldtid fem gange.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P