3F Superligaen

To lynscoringer og uofficiel Vigen-debut da Silkeborg og Bodø/Glimt delte

Silkeborg IF spillede torsdag træningskamp mod Bodø/Glimt under en træningslejr i Spanien. En kamp der endte uafgjort.

Silkeborg IF Logo

Silkeborg IF spillede torsdag eftermiddag klubbens andensidste træningskamp, før Superligabolden igen ruller i den kommende uge.

Her var det sidste sæsons sølvvindere fra Norge, FK Bodø/Glimt, der tog imod klubben fra Søhøjlandet på La Finca i Spanien.

Og der var godt med underholdning for de seere, der fik mulighed for at følge opgøret.

Kampen bød på i alt fire mål – to til hver. Bodø/Glimt, som havde den tidligere Lyngby-spiller Adam Sørensen og den tidligere AGF-spiller Albert Grønbæk med fra start, åbnede scoringen i slutminutterne af første halvleg på et straffespark.

Men fra starten af anden halvleg svarede Silkeborg hurtigt igen. Først med en scoring efter 50 minutters spil sat ind af Tonni Adamsen. Og dernæst med en scoring efter 57 minutters spil af Oliver Sonne.

Bodø/Glimt, som imellemtiden havde fået en spiller vist ud, formåede dog at svare igen kort efter. Således var stillingen på scoringstavlen 2-2. Et resultat der holdt indtil dommerens slutfløjt.

Transferbombe: Silkeborg henter Lasse Vigen

Det blev desuden også til uofficiel debut for Silkeborg IFs nye spiller, Lasse Vigen. Han kom på banen med omkring et kvarter tilbage af opgøret.

Silkeborg har nu blot en enkelt træningskamp tilbage, før det igen gælder Superligafodbold. Her møder man norske Sogndal. En kamp der finder sted på lørdag klokken 15:00.

Se alle Silkeborg IFs mål fra efterårssæsonen i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P