Serie A

Selvsikker Zlatan før comeback: Jeg er stadig gud

Zlatan Ibrahimovic har længe været ude med en skade. Nu nærmer han sig comeback i AC Milan og har som sædvanlig stor tiltro til egne evner.

Zlatan Ibrahimovic er snart tilbage på banen for AC Milan.
Foto: REUTERS/Daniele Mascolo.

Han har ikke spillet siden maj sidste år og har rundet 41 år.

Det får dog ikke Zlatan Ibrahimovic til at ryste på hånden.

Tværtimod viser den svenske angriber sin sædvanlige selvsikkerhed frem i et interview med italienske Sport Mediaset inden det snarlige comeback for AC Milan.

– Jeg er stadig gud. Jeg er stadig nummer 1. Nu kommer jeg tilbage og skifter musikken, siger Zlatan Ibrahimovic og fortsætter:

– Om jeg stadig føler mig som gud? Selvfølgelig. Intet ændrer sig. Jeg vil ikke gå på banen for velgørenhed. Hvis jeg går på banen, er det for at skaffe resultater og for at gøre, som jeg altid har gjort. Ellers ville det ikke være en udfordring mig. Så var jeg blevet hjemme og havde leget med mine børn.

Zlatan om Ronaldos United-exit: Alle passer deres eget selvbillede

Som nævnt har Ibrahimovic været ude med en knæskade de seneste otte måneder og er nu tilbage på træningsbanen. Tæt på et comeback. Det glæder svenskeren at være tilbage.

– Jeg har det godt. Jeg er vendt tilbage til gruppen, og jeg føler mig fri – fri på og udenfor banen. Det betyder, jeg har det godt, siger han og fortsætter om sit skadesforløb:

– I denne periode (skadesperioden, red.) har jeg gjort alt for at hjælpe træneren, personalet og klubben udefra. Jeg var tålmodig, fordi jeg skulle tilbage på toppen. Forløbet går efter planen.

Guardiola gør grin med Zlatan: Jeg hader, når Erling scorer

Zlatan Ibrahimovic blev sammen med sin klub AC Milan italienske mestre i seneste sæson. Denne sæson går dog knapt så strålende for den stolte Milano-klub, der ligger nummer seks i Serie A.

Næste kamp for AC Milan er fredag, hvor Torino kommer på besøg. Til det opgør er Ibrahimovic blevet udtaget og har derfor mulighed for at gøre sit længe ventede comeback. Der er kick off klokken 20.45, og du kan se kampen på TV2 Sport X.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P