LaLiga

Ronaldinho bekræfter: Min søn skal spille i Barcelona

Den tidligere Barcelona-stjerne bekræfter nu, at hans søn tilknyttes Barcelonas akademi, La Masia.

Ronaldinhos søn tilknyttes Barcelonas akademi La Masia.
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix

Ronaldinho fik om nogen fodbolden til at ligne en leg.

Med sine karakteristiske finurlige finter og den ikoniske hestehale spillede brasilianeren sig ind i fodboldhistorien og fodboldhjerter verden over – især i sin tid i Barcelona.

Derfor er det også store sko, hans søn, Joao de Assis Moreira – eller bare Joao Mendes, forsøger at udfylde på hans vej ind i professionel fodbold. Men nu tager legende-sønnen et stort skridt i sin fars fodspor.

Hans far bekræfter nemlig nu til RAC-1, at hans søn efter en prøveperiode i klubben nu tilsluttes Barcelonas legendariske akademi, La Masia.

– Jeg kan bekræfte, at Barcelona vil skrive under med Joao. Barca har altid været en del af mit liv og mit hjerte, og det vil nu fortsætte med min søn, fortæller den tidligere samba-spiller.

Ifølge Daily Mail gik prøveperioden i klubben ellers ikke som ventet, og klubbens præsident, Joan Laporta, var eftersigende nødt til at bede klubben om at slå koldt vand i blodet.

Medie: Ronaldinhos søn på prøvetræning i Barcelona

I sidste ende lykkedes det for legende-sønnen at overbevise den catalanske storklub.

Som sin far har Joao Mendes, som han er bedre kendt som, sine kvaliteter i det offensive og spiller normalvis angriber.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P