Serie A

Journalist: Roma-stjerne skal til lægetjek i tyrkisk storklub

Ifølge Fabrizio Romano er Romas Nicolo Zaniolo millimeter fra et skifte til den tyrkiske storklub Galatasaray.

Nicolo Zaniolo skifter angiveligt til Galatasaray.
Foto: Florion Goga/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Nicolo Zaniolo vil væk.

Det har stået klart lige siden italieneren i slutningen af januar nægtede at spille for Jose Mourinhos tropper tilbage i slutningen af januar.

Dengang meldte flere medier, at italienerens agent allerede var på vej rundt i Europa for at samle tilbud, og nu ligner det, at agentens arbejde har båret frugt.

Den normalt meget troværdige transferjournalist Fabrizio Romano melder nemlig nu, at den 23-årige midtbanespiller har en aftale på plads med den tyrkiske storklub Galatasaray.

Ifølge journalisten har Roma allerede godkendt papirarbejdet, og den talentfulde italienske landsholdsspiller skulle angiveligt have planlagt sit lægetjek i Istanbul allerede onsdag, hvor han efter planen også underskriver kontrakten med Galatasaray.

Ifølge Romano kommer tyrkerne til at betale Zaniolos frikøbsklausul på 35 millioner euro – svarende til 260 millioner kroner.

Roma bekræfter: Zaniolo vil væk – men har afvist PL-klub

Bliver skiftet en realitet, kan Zaniolo se frem til at spille sammen med både Victor Nelsson og Mathias Ross samt store navne som Juan Mata og Mauro Icardi.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P