Bundesligaen

Bayern-præsident tilslutter sig de kritiske Neuer-røster: Uforståeligt og skuffende

Bayern Münchens præsident langer nu også ud efter Manuel Neuer, efter den tyske keeper offentligt har kritiseret sin arbejdsgiver.

Manuel Neuer kan få kæmpebøde efter kritiske udtalelser rettet mod Bayern-ledelsen.
Foto: Patricia De Melo Moreira/AFP/Ritzau Scanpix

Manuel Neuer er kommet i strid modvind i Bayern München.

Efter klubben fyrede sin målmandstræner, Toni Tapalovic, gik Manuel Neuer til pressen og udtrykkede sin utilfredshed med beslutningen.

Siden har flere prominente navne fra Bayern-ledelsen udtalt sig kritisk overfor kaptajnens beslutning om at tage sagen offentligt i stedet for at gå til ledelsen med kritikken.

Blandt andet har klubbens administrerende direktør fortalt, at Neuer er blevet kaldt til samtale om sine udtalelser, mens klubbens sportsdirektør også har udtalt, at han føler, Neuer har sat sig overklubben.

Det nyeste navn til den kritiske Neuer-liste er Bayern Münchens præsident, Herbert Hainer. Han stiller sig meget uforstående overfor stjerne-keeperens ageren.

– Jeg støtter 100 procent, hvad Oliver Kahn og Hasan Salihamidzic sagde. Det var uforståeligt og skuffende for os, at Manuel Neuer ikke kom til os men gik direkte til offentligheden, siger han til det tyske Sky Sports.

Manuel Neuer er færdig for sæsonen: Har brækket benet på skiferie

Manuel Neuer har spillet 488 kampe for Bayern München, siden han tilsluttede sig klubben i 2011. Netop derfor skuffer udtalelserne Heiner ekstra meget.

– Manuel har været med os så længe og er sådan en fantastisk spiller. Han burde have tillid nok til at komme til os og diskutere det først og ikke gå offentligt ud med det samme.

Neuer kommer ikke i aktion igen for Bayern München lige foreløbigt. Ikke på grund af sine udtalelser, men fordi han i december brækkede sit ben, da han var på ferie efter VM-slutrunden.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P