Premier League

Guardiola efter Spurs-nederlag: Vi kan ikke tænke over at blive mestre

Pep Guardiola mener ikke, at Manchester City er i en position, hvor de kan tillade sig at snakke mesterskabsmuligheder.

Pep Guardiola forlader ikke Manchester City på trods af hårde anklager mod klubben
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Der var tale om en sand gave fra rivalerne, da Tottenham søndag slog Manchester City med 1-0.

Harry Kanes rekordscoring sørgede nemlig for, at Manchester City ikke tog afgørende point på Tottenhams rivaler fra Arsenal, der lige nu fører Premier League.

En forspildt mulighed for Pep Guardiolas tropper, der også får spanieren til at tage afstand fra mesterskabssnakken i Manchester City.

– Vi er ikke i en position, hvor vi kan tænke over at blive mestre. Kun den næste kamp mod Aston Villa. Vi vil forberede os godt og spille vores kampe så godt som muligt, siger Guardiola ifølge bold.dk i kølvandet på kampen til Sky Sports.

Selve kampen mener City-manageren godt nok, at hans hold havde fint styr på, men han kunne også se, at man smed tre point.

– Vi startede rigtig godt, som vi plejer mod Tottenham både hjemme og ude, men efter vi lavede en fejl, straffede de os. Nede med 1-0 er det besværligt. Vi havde chancer, og det er naturligvis ikke nemt at miste bolden på omstillinger mod Dejan Kulusevski og Heung-Min Son, forklarer han og tilføjer:

– Vi tabte tre point.

Highlights: Højbjerg-assist og et historisk Kane-mål sikrede Tottenham sejren mod City

Med nederlaget er der stadig et hul på fem point fra City på Premier Leagues andenplads op til Arsenal på førstepladsen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P