Premier League

Chelsea-boss svarer tilbage på kritik fra Klopp og Guardiola: Alle har ret til deres mening

Graham Potter tager ikke den kritik, han har hørt fra Pep Guardiola og Jürgen Klopp, om klubbens transferstrategi, særlig tungt.

Graham Potter svarer nu igen på den kritik, Chelsea har fået fra Guardiola og Klopp.
Foto: Tony Obrien/Reuters/Ritzau Scanpix

Pundene sad løst i lommen på Chelsea i transfervinduet.

Bare i januar brugte klubben over 2,5 milliarder kroner på nye spillere – og det har de skulle høre for.

Der er blevet skrevet og sagt meget om Chelseas indkøbstur i januar, og også Pep Guardiola og Jürgen Klopp har kommenteret på det.

Således ville Guardiola gerne vide, hvordan reaktionerne havde været, hvis hans klub, Manchester City, havde brugt de penge, mens Klopp jokede og sagde, han ikke ville udtale sig med mindre, hans advokat var til stede.

I et interview til The Mirror svarer Chelsea-manager, Graham Potter, nu tilbage på kritikken fra hans manager-kollegaer.

– Alle har ret til deres egen mening. Det er en fri verden, der er ytringsfrihed, hvilket er godt. Jeg bekymrer mig ikke så meget om det. De har deres ret til at snakke, og det er fair nok, fortæller englænderen.

Highlights: Stjernespækket Chelsea-mandskab skuffer igen – deler med Fulham

Senest Chelsea var i aktion fik flere af klubbens nyindkøbte spillere debut, da både Enzo Fernandez og Noni Madueke fik spilletid i Chelseas skuffende målløse remis mod Fulham fredag aften.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P