Premier League

Highlights: Dyche får drømmedebut – et forvandlet Everton overrasker mod førerholdet Arsenal

Det blev til en sand drømmedebut for Sean Dyche, da hans Everton-mandskab lørdag besejrede Premier Leagues førerhold fra Arsenal.

Everton vinder mod Arsenal i Premier League.
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Everton har haft en mildest talt skuffende sæson. Således har klubben i stort set hele sæsonen været en del af den absolutte bundkamp i Premier League.

Senest sagde Everton farvel til manager Frank Lampard og ind har man i stedet hentet den tidligere Burnley-manager, Sean Dyche. I den tidlige Premier League-kamp lørdag, som også blev Sean Dyches manager-debut for Everton, skulle klubben så forsøge at vende den dårlige stime af resultater mod ligaens duks fra Arsenal.

Og her blev det rent faktisk til et overraskende resultat. Everton var som forvandlet, og med stor fight og intensitet fik man tilkæmpet sig en vigtig sejr.

Se videohighlights og statistikker fra opgøret senere i artiklen

Det var ellers som forventet Arsenal, der var klart mest på bolden. London-klubben havde dog svært ved at tilkæmpe sig de helt store chancer mod et solidt og hårdt kæmpende Everton-mandskab.

Tættest på i første halvleg kom Bukayo Saka, som måtte se sin flugter reddet på stregen, efter bolden havde passeret Jordan Pickford. På trods af den manglende boldbesiddelse var Everton dog en konstant trussel mod Arsenal, hvor man flere gange kom tæt på. Blandt andre Dominic Calvert-Lewin bød sig til et par gange, men manglede den sidste skarphed.

Medie: Arsenal-stjerne forlænger med fire år

I anden halvleg fortsatte spilovertaget til Arsenal. Igen uden at det blev rigtig farligt. For at ændre på kampen valgte Arsenal-manager Mikel Arteta blandt andet at skifte klubbens nyindkøb Jorginho på banen kort inde i anden halvleg. Han gjorde dog ikke det helt store væsen af sig.

Everton fortsatte dog med at bringe masser af vildskab. Og det skulle faktisk udmønte sig i en scoring. Efter 60 minutters spil kunne James Tarkowski sætte pandebrasken på et indlæg og sende bolden i kassen til en Everton-føring.

Herefter var det igen Arsenal, der satte sig på spillet og chancerne i jagten på en udlignende scoring. Det blev dog aldrig til noget for ‘The Gunners’, og dermed tabte Artetas mandskab vigtige point i topkampen, hvor Manchester City nu er fem point efter med lige mange kampe spillet.

Modsat betyder dagens Everton-sejr, at klubben rykker op over nedrykningsstregen i den øjeblikkelige Premier League-stilling. Dog har Wolves, Bournemouth og Southampton, som lige nu placerer under Everton, fortsat en kamp i hånden hver.

Se videohighlights og statistikker fra opgøret samt den samlede Premier League-stilling efter reklamen

Everton 1-0 Arsenal (James Tarkowski, 60′)

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P