
Guardiola hylder modstander inden opgøret mellem City og Tottenham: En af de bedste nogensinde
Pep Guardiola er ikke bleg for at rose Harry Kane forud for Premier League-braget mellem Manchester City og Tottenham.

Harry Kane er tidligere blevet sat i forbindelse med et skifte til Manchester City.
Særligt i sommeren 2021 gik rygterne på, at Tottenham-angriberen var et mulehår skifte til den lyseblå del af Manchester.
Sidenhen har forrige sæsons Premier League-vindere fået hentet sig en vis Erling Haaland, og at Harry Kane skulle ende i Manchester City en dag, ligger ikke på samme måde i kortene længere.
Men selvom Manchester City nu råder over Erling Haaland, har det tilsyneladende ikke fået City-manager Pep Guardiola beundre Harry Kane mindre.
Forud for opgøret mellem Tottenham og Manchester City, sætter Pep Guardiola således ord på den målfarlige englænder.
– Vi er ekstremt glade for Erling, og jeg tror selvfølgelig også, at Tottenham er ekstremt glade for Harry Kane.
– Hvilken exceptionel spiller. Tallene og i endnu højere grad end målene kvaliteten. At de ikke har vundet en titel, betyder ikke at han ikke er en god spiller. Det, synes jeg, at han har bevist.
– Harry Kane er stadig en af de bedste angribere, jeg nogensinde har set, siger Manchester City-manageren ifølge The Independent.

Kampen mellem Tottenham og Manchester City bliver spillet søndag klokken 17.30 på Tottenham Hotspur Stadium.
Scorer Harry Kane i opgøret, vil han gå over i historien som den mest scorende Tottenham-spiller nogensinde. En rekord, han lige nu deler med Jimmy Greaves med sine 266 mål.