FCK-indkøb viste sig flot frem i storsejr over Elfsborg
Diogo Goncalves scorede to mål, da F.C. København vandt overlegent i træningsturneringen Atlantis Cup.
Diogo Goncalves imponerede, da F.C. København vandt 4-1.
Københavnerne deltager i øjeblikket i træningsturneringen Atlantis Cup, hvor de søndag spillede imod svenske Elfsborg.
Her leverede nyindkøbte Goncalves to scoringer, hvoraf det ene kom da han sikkert eksekverede et straffespark.
Scoringerne kom efter Elfsborg-danskeren Jeppe Okkels i starten af anden halvleg udlignede Andreas Cornelius’ åbningsmål kort inden pausen.
Det sidste mål i kampen blev sat ind af Hakon Haraldsson, i en kamp hvor også Jordan Larsson fik sine første FCK-meter i benene.