LaLiga

Braithwaite-kasse sikrede Espanyol-point mod Osasuna

Danske Martin Braithwaite kunne lørdag tilføje endnu en scoring til CV'et, da Espanyol sikrede sig point mod Osasuna i LaLiga.

MArtin Braithwaite scorer for Espanyol mod Osasuna LaLiga
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der var smæk for skillingen, da Espanyol lørdag tog imod Osasuna i LaLiga.

Der var otte point mellem mandskaberne inden dagens opgør. Og det samme gør sig desuden gældende efter slutfløjt, da kampen endte helt lige, 1-1.

Og her havde danske Martin Braithwaite en afgørende fod med. Braithwaite stod nemlig for kampens eneste Espanyol-mål, da han efter 59 minutters spil kunne sende bolden i kassen til 1-1, som også blev kampens slutresultat.

Før da havde Osasuna bragt sig foran i slutminutterne af første halvleg på et mål af Ante Budimir.

Kort herefter opstod der tumult, hvilket betød at hele to spillere blev sendt tidligt i bad. Således blev både Osasunas Abde Ezzalzouli og Espanyols Ronael Pierre-Gabriel udvist som følge af to gule kort langt inde i dommerens overtid i første halvleg.

Dagens resultat betyder, at stillingen stort set er status quo i LaLiga. Espanyol er fortsat en del af bundkampen, hvor man med 21 point blot har to point ned til nedrykningsstregen til trods for en 14. plads. Lidt bedre ser det ud for Osasuna, som har 29 point og indtager en øjeblikkelig 9. plads i LaLiga.

Dagens scoring blev den fjerde i rækken for Martin Braithwaite fordelt på 14 LaLiga-kampe for klubben.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P