Europæisk Fodbold

Svensk klub var på vej til Spanien: Fodbolde fik flyet til at nødlande i Danmark

Vinterens træningslejr fik en skæv start for IFK Göteborg, der ellers havde sat kursen mod sydligere himmelstrøg.

Svenske IFK Göteborg måtte nødlande i København grundet 30 fodbolde ombord.

Som så mange andre klubber fra det vintermørke og kolde Skandinavien, havde IFK Göteborg udset sig Sydeuropas mildere klima til vinterens træningslejr.

Destinationen var Alicante i Spanien, og den svenske klub kom da også ombord på flyet og i luften – og så tog det ellers en skæv drejning.

Der var nemlig ikke planlagt et stop på vejen i København, men alligevel måtte IFK Göteborg pludseligt indse, at de var ved at lande i den danske hovedstad.

Flyets kaptajn så sig nemlig nødsaget til at foretage en sikkerhedslanding.

– Jeg har en mærkelig meddelelse. Vi er blevet gjort opmærksomme på, at vi har omkring 30 oppustede bolde ombord. På grund af risikoen for, at de kan eksplodere, er vi nødt til at stoppe i København, lød det pludseligt fra kaptajnen over flyets højtalere ifølge Aftonbladet.

Planen var derfor, at luften skulle tages ud af boldene i København, inden turen atter gik til Alicante.

Det viste sig senere hen, at sikkerhedslandingen slet ikke var nødvendig – bolden var nemlig ikke pustet op.

– Vi har taget luften ud af boldene inden afgang. Det er nye bolde, og de ser ud til at være oppustede. På en eller anden måde fik de en indikation af, at der var luft i dem. Det var falsk alarm, siger Rolf Gustavsson, der er IFK Göteborgs materialechef, ifølge Aftonbladet.

Materialechefen fik dobbelttjekket boldene på landjorden i København, inden turen fortsatte mod Spanien.

Officielt: AGF sælger stopper Til IFK Göteborg

Her ankom svenskerne halvanden time senere end den oprindelige tidsplan.

Som prikken over i’et, punkterede den bus, der skulle fragte spillerne fra lufthavnen, på motorvejen cirka 10 minutter før ankomsten ved hotellet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P