Europæisk Fodbold

Medie: Mesut Özil stopper karrieren

En lang og flot karriere ser nu angiveligt ud til at være slut for Mesut Özil, der angiveligt har valgt at indstille karrieren som professionel fodboldspiller.

Mesut Özil pension - stopper karrieren
Foto: Murad Sezer/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Mesut Özil har været rundt omkring nogle af de største klubber i verden.

Således har den 34-årige tidligere tyske landsholdsspiller været forbi klubber som Arsenal, Real Madrid og Schalke 04.

Men nu ser det angiveligt ud til at være slut.

Således fortæller den tyrkiske journalist, Yakup Cinar, der arbejder for mediet Fanatik, at Mesut Özil har fået ophævet sin kontrakt med den tyrkiske Süper Lig-klub Basaksehir og i den forbindelse har valgt at indstille karrieren.

– Mesut Özil, som var med i de første 45 minutter af opgøret mod Kayserispor i går (torsdag red.), tog ikke til Basaksehir-træningen i morges og fortalte sine holdkammerater, at han besluttede at stoppe med fodbolden, skriver Yakup Cinar blandt andet.

Mesut Özil står noteret for i alt 604 kampe i sin klub-karriere fordelt på Basaksehir, Fenerbache, Schalke 04, Werder Bremen, Real Madrid og ikke mindst Arsenal, hvor han spillede hele 254 kampe.

Samlet set er det blevet til 97 mål og 221 assists på højeste niveau.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P