Premier League

Efter forlængelse: Arteta og co. arbejder på to profil-forlængelser mere

Arsenal kunne fredag dele nyheden om, at man har forlænget aftalen med Gabriel Martinelli - nu bekræfter manager Mikel Arteta, at man arbejder på at forlænge med to andre unge profiler.

Mikel Arteta bekræfter, at man arbejder på at forlænge med Bukayo Saka og William Saliba.

Det går bare godt i Arsenal for tiden.

Her ligner man i denne sæson noget, der vækker minder om fordums tid.

Kursen er sat mod Premier League-trofæet, og som om det i sig selv ikke er en imponerende bedrift, så er der ovenikøbet en hel del unge spillere med som de bærende profiler på holdet.

Fredag kunne klubben fra det nordlige London så oplyse, at man har forlænget aftalen med en af de unge profiler, Gabriel Martinelli.

Men står det til Arsenal-manager Mikel Arteta, så stopper det ikke her.

Han bekræfter således, at man også arbejder på at forlænge aftalerne med både Bukayo Saka og William Saliba.

– Vi arbejder på at få det gjort. En del af vores plan er at forlænge med de største talenter.

– Vi får det gjort hurtigst muligt, siger Arsenal-manageren ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano.

Arsenal forlænger med ung profil

21-årige Bukayo Saka er startet inde for Arsenal i samtlige af deres 19 Premier League-kampe i denne sæson.

Her har han bidraget med imponerende syv mål og syv assists.

Hans nuværende aftale står til at løbe ud i sommeren 2024.

Også William Saliba er startet inde i Arsenals centrale forsvar i samtlige Premier League-kampe.

Den 21-årige franskmand kom til klubben fra Marseille i sommer, og ligesom Bukayo Saka står han også til at have kontraktudløb i sommeren 2024. Arsenal har dog option på at forlænge den nuværende aftale med et år.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P