
Highlights: United cruiser videre til Carabao Cup-finalen efter samlet nedsabling af Forest
Manchester United tog endnu en sejr over Nottingham Forest og er nu klar til at møde Newcastle i Carabao Cup-finalen.

Manchester United er klar til sin første finale siden Europa League-triumfen i 2017. Det står klart, efter ten Hags tropper slog Nottingham Forest 2-0 og sikrede sig den samlede sejr på 5-0 i Carabao Cup-semifinalen.
Returnerede Anthony Martial stod for scoringen til 1-0 og punkterede den spænding, der måtte være tilbage i opgøret, mens Fred lukkede og slukkede kampen med scoringen til 2-0.
Dermed er det altså sikkert og fast, at vinderen af Carabao Cuppen i år skal findes mellem Manchester United og Newcastle. Finalen løber af stablen den 26 februar og spilles som altid på Wembley.
Manchester United 2-0 Nottingham Forest (Martial, 73′ og Fred, 76′)