Bundesligaen

Highlights: Bo Svensson så rødt, da Bayern klaskede Mainz i tidlig Cancelo-debut

Joao Cancelo fik debut dagen efter sit skifte til Bayern München, da den tyske storklub slog Bo Svensson og Mainz ud af den tyske pokalturnering.

Bayern München sikrede sig avancement i DFB Pokalen, da de slog Bo Svenssons Mainz.
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix

Bo Svensson og Mainz mødte deres overmand, da de onsdag aften fik ørerne i maskinen og tabte 3-0 til Bayern München, som derfor er videre til DFB-pokalens kvartfinale.

Bayern, som havde truppens nyeste navn, Joao Cancelo, med fra start, lukkede faktisk allerede kampen i første halvleg.

Her sørgede Eric Maxim Choupo-Moting, stortalentet Jamal Musiala og til sidst Leroy Sané for tre scoringer, så der ikke var meget at gøre for Svensson og co. i anden halvleg, hvor Alphonso Davies kunne udbygge føringen yderligere. Mod kampens slutning blev Bo Svensson selv tildelt et rødt kort og måtte se slutminutterne fra tribunen.

Dermed er Bayern München med i bowlen, når der trækkes lod til turneringens kvartfinaler den 12. februar.

Bayern München 1-0 Mainz (Choupo-Moting, 17′)

Bayern München 2-0 Mainz (Musiala, 30′)

Bayern München 3-0 Mainz (Sané, 44′)

Bayern München 4-0 Mainz (Davies, 44′)

Bayern München 4-0 Mainz (Rødt kort til Bo Svensson, 81′)

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P