
Barcelona lægger pres på Real Madrid med sejr
FC Barcelona øgede for alvor presset på de forsvarende mestre, da de slog Real Betis med 2-1.

FC Barcelona øger forspringet til Real Madrid med en 2-1 sejr over Betis.
Med Andreas Christensen i startopstillingen var catalanerne på besøg hos Real Betis, der i denne sæson kæmper med om europæisk kvalifikation.
Kampen skulle helt hen til midten af anden halvleg før Raphinha satte kampens første scoring i mål, efter en tværbold af Alejandro Balde.
Artiklen fortsætter efter reklamen
Med ti minutter igen fordoblede Robert Lewandowski føringen i sin første kamp tilbage efter karantæne, men Betis var ikke færdige med at spille fodbold, og efter 85 minutters spil reducerede hjemmeholdet, efter Joules Kounde kluntet fik sendt bolden i eget net.
Det blev dog ikke til flere scoringer, og dermed udbyggede Barca forspringet til Real Madrid til otte point. Madrilenerne har dog spillet en kamp mindre.