LaLiga

Barca-boss bekræfter: Registrerede ny back 18 sekunder for sent

Barcelonas sportsdirektør bekræfter onsdag, at det var et spørgsmål om sekunder, der afgjorde, hvorvidt klubben fik registreret mexicanske Julian Araujo.

Julian Araujo var 18 sekunder fra at skifte til Barcelona.
Foto: Douglas Defelice/Usa Today Sports/Ritzau Scanpix

FC Barcelona var sekunder fra at sikre sig en defensiv forstærkning.

Alt imens Hector Bellerin blev sendt til Sporting Lissabon, indgik klubben en aftale med backtalentet Julian Araujo fra LA Galaxy.

Forhandlingerne skulle tilmed have været så langt, at Araujo havde underskrevet aftalen med den spanske mastodont, men alligevel endte den i sidste ende med at falde til jorden.

En række spanske medier kunne således natten til onsdag meddele, at Barcelonas registrering af mexicaneren var sket for sent.

En historie, der onsdag bliver bekræftet af klubbens sportsdirektør, Mateu Alemany.

– Vi nåede det ikke til tiden på grund af en computerfejl. Det lader til, at deres systemer fejlede, men det var kun 18 sekunder. Vi må vente at se, hvad FIFA siger, fortæller Alemany ifølge Football Espana til Movistar.

Officielt: Barca-back skifter til Sporting

Indtil videre må Barcelona holde vejret indtil torsdag, hvor FIFA træffer en afgørelse om Araujos fremtid.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P