Premier League

Medie: Storklubber har tilbudt profiler på stribe – United har afvist hver og en

Manchester United skulle eftersigende have afvist fire profiler fra storklubber i både Spanien og Frankrig.

Manchester United skulle have afvist navne som Yannick Carrasco og Isco i indeværende transfervindue.
Foto: Sergio Perez/Reuters/Ritzau Scanpix

Marcel Sabitzer er eftersigende så godt som på plads i Manchester United.

Østrigeren bliver Uniteds tredje signing i dette vindue, hvor også den engelske keeper Jack Butland og den hollandske angriber Wout Weghorst er blevet føjet til folden.

Men noget tyder på, at Manchester United kunne have erhvervet sig en række yderligere forstærkninger, hvis ikke det var fordi, klubben havde sat sig fast på et hente østrigeren som Eriksen-afløser.

For ifølge Sky Sports skulle en lille håndfuld spillere fra storklubber rundt i Europa være blevet tilbudt til Manchester United.

Det engelske medie mener at vide, at Atletico Madrid blandt andet skulle have tilbudt United både Yannick Carrasco og Saul Niguez, men have fået begge tilbud afvist.

Ligeså skulle Isco være blevet afvist, mens Houssem Aouar fra Lyon skulle have fået samme behandling af De Røde Djævle.

Video: Bayern-spiller på vej til United – spottet i lufthavnen

Grunden til de mange afvisninger skulle være, at Manchester United har været fast besluttet på at fokusere på at sikre signingen af Marcel Sabitzer – som godt nok ikke officielt er på plads endnu.

Sabitzer bliver angiveligt hentet til klubben for at tage Christian Eriksens plads ved siden af Casemiro på United-midtbanen, efter danskeren blev alvorligt skadet under FA Cup-kampen mod Reading i lørdags.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P